Ungdomsbilletter: Ikke er fyldt 25 år.
Handicappede: Kan bestille billetter HER eller på Rønne Theaters Billetsalg.
Målgruppe: Voksenforestilling.
Varighed: 90 min. u pause.
Forestillingsbeskrivelse:
Den prisbelønnede dramatiker og instruktør Christian Lollike undersøger det danske forsvar i Det Kongelige Teaters nye, diskuterende forestilling. Oplev Far, Far, Krigsmand på Rønne Theater i skyggen af en ny virkelighed, hvor vores sikkerhed ikke længere kan tages for givet.
I Forsvarsministeriet hersker der panik. For få melder sig til tjeneste for fædrelandet. Derfor må ministeriet opfinde en kampagne, der kan få befolkningen til at trække i trøjen. Der er - med forsvarsministerens ord - brug for folk, der vil ofre sig for nationen og fællesskabet. Ministeriet sætter sig derfor for at genfinde forbilleder og skabe en ny danmarksfortælling.
I forestillingen undersøges spørgsmålene:
Hvad kræver det af os at forsvare landet?
Hvem er vi, når krigen kommer?
Og hvad vil vi ofre os for?
Far, Far, Krigsmand bliver til i en tid, hvor krigen er et vilkår i vores hverdag. Verden er urolig, og det går ikke over. Danmark skal opruste. Der skal indkøbes materiel for milliarder af kroner og opbygges et stærkere forsvar. Mere mandskab skal uddannes. Og der vil blive begået fejl.
Fotograf: Anders Bøggild