Ungdomsbilletter: Ikke er fyldt 25 år.
Handicappede: Kan bestille billetter HER eller på Rønne Theaters Billetsalg.
Målgruppe: Børneforestilling 4-10 år.
Varighed: 40 min. uden pause.
Forestillingsbeskrivelse:
I "Den store Nisseprøve" skal de to nisser Nis og Nisse Sisse i skole, for det er nemlig sådan, at alle nisser hvert 100. år skal til Nisseprøve for at få lov til at beholde deres røde nissehuer. Dumper de, må de i stedet bære den grønne nissehue, og det er enhver nisses skræk at skulle ende sine dage som grøn havenisse.
Nis og Nisse Sisse får en dårlig start på prøven, fordi de kommer for sent, men Nisse Sisse får hurtigt indhentet det forsømte, fordi hun er en god og dygtig elev med stor respekt for lærerinden Frøken Hanegal.
Nis har imidlertid problemer.
Som alle unge drenge-nisser har han svært ved at sidde stille og holde koncentrationen i skolen, og han kommer til at lave helt om på nogle af julesangene. Han er en rigtig drillenisse, som får stor sympati hos børnene.
Nisse Sisse består prøven uden besvær.
Mon Nis består med publikums hjælp?
En sjov, interaktiv og hyggelig juleforestilling proppet med skønne julesange som en rigtig god opvarmning til julen for børn i alderen 4-10 år - og deres forældre og/eller bedsteforældre.
Fotograf: Louise Schouw Teater